En velorganiseret, ren og ryddelig byggeplads medfører et pænere resultat, hvor fejl og mangler er minimale
Bygherres sikkerheds- og sundhedskoordinator
Det er en bygherres ansvar, at der under projekteringen af et byggeprojekt udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed. Arkhus Bygningsrådgivning tilbyder at udarbejde og ajourføre en plan for sikkerhed og sundhed (PSS).
Når vi sideløbende med projekteringen udarbejder en PSS, sikres det at byggeriet tegnes og beskrives på en sådan måde, at byggeriet også kan gennemføres forsvarligt rent arbejdsmiljømæssigt.
Når Arkhus udarbejder en PSS vil den typisk beskrive nedenstående forhold:
- Organisationsplan
- Byggepladstegning
- Tidsplan
- Angivelse af færdselsområder
- Angivelse af områder med flere arbejdsgivere
- Angivelse af fællesområder og fælles sikkerhedsforanstaltninger
- Særligt farligt arbejde
- Særlige risici
- Procedure for løbende kontrol med installationer, sikkerhedsforanstaltninger og særlige risici
- Angivelse af, hvem der kontrollerer og samordner beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner
Når selve byggeriet påbegyndes, tilbyder Arkhus ligeledes at opdatere PSS i takt med at byggeprocessen skrider frem. Vi tilbyder at holde sikkerhedsmøder inkl. runderinger på byggepladsen med fokus på arbejdsmiljø, herunder sikkerhed og sundhed. Efter hvert sikkerhedsmøde og rundering udarbejdes et referat inkl. opdateret PSS.
Det er vores erfaring, at der kommer mere og mere fokus på arbejdsmiljø på byggepladserne. Det er endvidere vores erfaring, at en velorganiseret, ren og ryddelig byggeplads i sidste ende medfører et pænere resultat, hvor omfanget af fejl og mangler er minimale.
Skal vi også rådgive dig?
Vi tilbyder altid et gratis og uforpligtende møde, hvor dine ønsker, behov og forventninger bliver afstemt, så vores ydelser skræddersys til netop dit projekt. Vi giver gerne et specificeret fast tilbud.
Udvalgte referencer
Her finder du et udvalg af vores spændende referencer