Informationer

Adresse:

Børsen

Kunde:
Skadeservicefirma/Beredskabet

Sagstype:
Akut ingeniørrådgivning
Udført:
2024

Akut ingeniørrådgivning ved branden på Børsen

Kort efter at branden brød ud på Børsen den 16.04.2024, blev Arkhus Bygningsrådgivning A/S tilkaldt af skadeservicefirmaet på vegne af beredskabet. Opgaven var presserende, og vores ingeniør blev eskorteret med politieskorte til Børsen.

Samtidig med brandslukningen blev foretaget, samarbejdede vi tæt med beredskabet og studerede bygningstegningerne for at identificere områder, hvor branden kunne sprede sig til, såsom skunke/ventilationsanlæg og den trækonstruktion, der gik på tværs af bygningen.

Under indsatsen hjalp vi indsatslederen med flere udfordringer bl.a. taget i den østlige del ville snart være helt ødelagt, og vi skulle hurtigt finde en løsning for at stabilisere gavlen uden at risikere personskader.

Der var et fantastisk samarbejde mellem vores ingeniør, udførende håndværkerne og beredskabet. Senere blev vi stillet over for en lignende udfordring, da dele af stilladset kollapsede, og vi skulle stabilisere de tilbageværende mure. Opgaven udviklede sig konstant og krævede fleksibilitet og samarbejde.

Samtidig med indsatsen med at slukke branden udarbejdede vi skitser, der viste fareområder og sikkerhedszoner, så vi i fællesskab med beredskabet kunne sikre et sikkert arbejdsmiljø under indsatsen.

Efter at brandslangerne var pakket sammen, blev de sidste vægge stabiliseret midlertidigt udefra. Dette gjorde det muligt for Skadeservice at fjerne de brandskadede bygningsdele indefra, og sikre så meget som muligt fra den 400 år gamle bygning.

Det var en udfordrende og dynamisk opgave, men takket være det tætte samarbejde og den professionelle håndtering af situationen lykkedes det at sikre en effektiv og sikker indsats.

Efterfølgende har vi udarbejdet et afstivningsprojekt, som skal stå den kommende periode, mens den historiske bygning bliver genopført.

Når vi om nogle år kører forbi den genopførte bygning, vil vi mindes de hektiske dage, hvor Arkhus Bygningsrådgivning A/S var medvirkende til at sikre ydermure og udsmykninger på den historiske bygning Børsen.

Billeder


Billeder


Billeder