Informationer
Adresse:
Lyngbyvej og Ryparken, 2100 København Ø
Kunde:
A/B Ryparken
Sagstype:
Renovering
Udført:
2016/2018
Tagudskiftning på 11 boligblokke i København
Arkhus har været ansat af A/B Ryparken til byggeteknisk rådgivning i forbindelse med udskiftning af tag på 11 boligblokke i København.
Rådgivningen bestod i hovedtræk af registrering af eksisterende forhold, udarbejdelse af udbudsmateriale herunder bl.a. arbejdsbeskrivelse, byggesagsbeskrivelse, tilbudslister, tidsplan og tegninger, plan for sikkerhed og sundhed samt byggepladsplan mv. Arkhus har indhentet tilbud som underhåndsbud, vurderet tilbuddene, afholdt projektgennemgang med den vindende entreprenør og
udarbejdet acceptskrivelse.
Under udførelsesfasen har Arkhus ført løbende tilsyn med byggeriet, afholdt løbende byggemøder og har løbende fulgt op på byggesagsøkonomien, så bygherre hele tiden var opdateret på den samlede økonomi. Alle ændringer til projektet under udførelsen blev dokumenteret med
projektændringsnotater.
Forud for projekteringen har Arkhus været i tæt dialog med andelsboligforeningens bestyrelse og bygherrerådgiver omkring de ønsker og krav, de har haft til projektet, ligesom Arkhus har været i dialog med kommunen omkring evt. etablering af solcelleanlæg på ejendommen.
I forbindelse med selve udførelsen er arbejdet koordineret med bygherre for at tilgodese beboerne mest muligt i byggeperioden, ligesom brandveje blev holdt frie og alle fællesarealer, ude som inde, var ryddelige.
Tagudskiftningen blev afsluttet jf. tidsplanen i juni 2018, hvor der blev afholdt afleveringsforretning samt opfølgning på mangeludbedring. Den samlede byggesagsøkonomi blev afsluttet og fremsendt
til bygherre.
Arkhus har efterfølgende afholdt 1-års gennemgang inkl. tilhørende opfølgning.
Hør fra vores kunde hvorfor du skal vælge Arkhus
Morten Hovgaard, Inspektør, A/B Ryparken
Udvalgte referencer
Her finder du et udvalg af vores spændende referencer